Montering af ståltagrender

I Danmark er det vigtigt at sikre sit hus med ordentlige og solide tagrender. Hvert år rammes et almindeligt dansk parcelhus af ca 100 tons regn, sne og slud, og det er en stor belastning, der kan volde forskellige problemer i form af fugtskader og erosion omkring husets fundament.
Hvis du er husejer, og du vil undgå, dit hus tager skade, bør du have monteret gode og holdbare tagrender, der kan holde til det danske vejr hele året.
Når det regner, er det tagrendens job at beskytte dit hus fra, at der løber vand ned mod husets fundament. Dette kan  give fugtskader i din kælder, eller det kan skylle jorden omkring husets fundament væk. Fugtskader skal der ikke tages let på. Hvis du først rammes af en fugtskade, kan der dannes skimmelsvamp. Hvis der skabes erosion omkring dit hus, kan det medføre andre skader på længere sigt, da husets fundament ikke vil være beskyttet.

En ny ståltagrende er et stærkt valg

En tagrende sørger  for at beskytte malede overflader på huset, fra regnen. Hvis du har malede vægge, vil de være beskyttede og holde i lang tid, hvis malingen ikke vaskes væk af regnvand. Når det regner, løber vandet fra tagrenden ned i et nedløbsrør, og det kan enten ledes ud i kloakken, eller du kan samle det i en tønde til tørre sommerdage, hvor blomsterne tørster.

Stål bruges i mange sammenhænge som et stærkt materiale både i byggeindustrien og i hverdagen. Ligeledes gælder det, når det kommer til ståltagrender, der, i forhold til tagrender lavet i andre materialer, kendetegnes ved, at de er solide og robuste og kan holde til lidt af hvert.

For eksempel vil en ståltagrende ikke tage skade af, at du læner en stige op ad den, at der falder grene på den eller at du kommer til at træde på den. Til sammenligning kan den nemt holde til de vejrforhold, vi har i Danmark, og den vil ikke fejle, hvis der kommer en stærk vind eller en kraftig byge. Hvis du får monteret en ståltagrende på dit hus, vil den derfor holde i mange år.

Nye ståltagrender er naturligvis blevet galvaniseret

Galvanisering (også kendt som forzinkning) er en kemisk proces, hvor man dypper en genstand af jern eller stål i smeltet zink. Zinken har en temperatur på omkring 460 grader, og den vil danne zinkoxid, der vil beskytte stålet fra at ruste. Man bruger ofte galvanisering til at beskytte stål, der placeres udendørs, og  derfor har stor mulighed for at ruste som for eksempel lygtepæle og autoværn, og ligeledes bruger man i dag galvaniseret stål til produktion af tagrender, der også monteres udendørs og derfor skal beskyttes mod rust.

Nogle ståltagrender er coated med en blanding af aluminium og zink,
ligesom der findes et væld af farver i ståltagrender.
Dette kan være en stor hjælp hvis der er en bestemt farve du gerne vil have til
at matche dit hus.

Vi fører ståltagrender fra de største danske producenter af tagrender:

Plastmo er et dansk firma stiftet i 1958. Siden da har de leveret kvalitetstagrender til den danske befolkning og har desuden en omfattende eksport. Plastmo leverer ikke kun tagrender i stål, men også i andre materialer såsom zink, plast, aluzink.

Lindab producerer byggekomponenter i stål til både bolig- og landbrugsbyggeri og leverer desuden totalløsninger indenfor ventilation og indeklima. Lindab er aktive i mere end 30 lande.

Plastmo

  • Findes i str. 10-11-12-og 15 .
  • Skal limes.
  • Fås i farverne galvaniseret og stålmetallic.
  • Det største tilbehørs program på det danske marked, hvad der ikke findes kan specialfremstilles.
  • Plastmo har deres eget rendejern, som ikke passer sammen med noget andet.
  • Diverse dækkapsler, således at det gamle rendejern kan genbruges.
  • 8 års garanti.

Se mere om Plastmo her

Lindab

  • Findes i str. 11-12-15-17
  • Samles med kliksystem uden lim.
  • Fås i farverne: det største udvalg i danmark.
  • Et godt tilbehørs program og hvad der ikke findes kan specialfremstilles.
  • Ændre ikke væsentligt farve som følge af solens påvirkninger.
  • 20 års garanti

Se mere om Lindab her

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial